Metoder

Det kan være godt at få hjælp til sig selv. At blive bevidst om egne mønstre og strategier, komme i kontakt med sine behov og længsler, og øve sig i at rumme sine bekymringer og sorger. Vi er alle forskellige, og det, vi oplever som vanskeligt, afhænger selvfølgelig af, hvem vi er. Derfor giver det mest mening i terapi, at trække på forskellige metoder og tilgange tilpasset det enkelte forløb.

Samtale er godt. Men det hjælper ikke bare, at sige noget. Ro til at blive bevidst om egen ressourcer og værdier, samtidig med at problemet undersøges, udfoldes og udfordres, er en vigtig forudsætning for at genfinde balancen og få styrken til at komme videre.

Nogle mennesker udvikler en evne til at koble hjernen fra kroppen, og støtter sig til tanker, analyser og holdninger. Andre oplever sig overvældede af følelser, og har svært ved at få klarhed over situationen. Begge dele kan påvirke trivsel i negativ retning. I terapien får du mulighed for at øve dig i at skabe større sammenhæng mellem tanker, følelser og handlemuligheder.

Oftest er det i samspillet med andre mennesker, at problemet kommer i fokus. Derfor er det centralt i terapien at undersøge både hvordan du selv har det, og hvordan du har det med dem du er sammen med i din hverdag. Derfor inviterer jeg gerne relationen med i terapien. Både som omdrejningspunkt, hvis du kommer alene, og helt konkret i praksis, hvis du kommer sammen med din partner, dine søskende, forældre, børn eller andre.

Jeg trækker på

psykodynamiske, kognitive, narrative, udviklingspsykologiske, neuro-affektive, eksistentielle og relationelle tilgange.